Ønsker man at forske i lokalområdets ældre historie, skal der ikke kigges efter stednavnet Blåhøj, det er nemlig ikke særlig gammelt, men herom senere.
De tidlige stednavne for det landområde som det nuværende Blåhøj / Blåhøj Kirkesogn dækker, er henholdsvis Omvrå og Hallundbæk. Disse to stednavne er fortsat gældende som matrikel–navne og ses anvendt ved enhver tinglysning i forbindelse med handel af jord og fast ejendom i Blåhøj.
Om tiden før 1500 tallet ved vi kun lidt. Der skal dog i oplandet til vandløbende være fundet spor efter tidlig benyttelse af området i form af stenalderredskaber. Om Hallundbæk nævnes der at have været tre gravhøje og i Omvrå en eller to. Ingen af disse er umiddelbart at se mere.
Om Omvrå ejerlav
Omvrå er angivet at have omfattet 7370 tønder land (ca. 3900 ha.)
Her lå en ”Enestedgaard” (tolket at være en enligt liggende gård). Gården var beliggende på en ”pold” (højt punkt) tæt ved nordbredden af Omme Å – (lidt vest for den nuværende ”Enstedgård”). Udover lidt dyrket ager og de for husdyrene livsvigtige græsenge samt moserne, var der også noget egekrat eller egeskov. Resten, den største del, har i århundreder ligget som hede.
Gården i Omvrå havde i flere omgange været i kongens (statens) eje, men blev år 1579 overtaget af en Ifver Lunge, godsejer til Tirsbæk Slot ved Vejle. Der boede da 2 familier på gården.
Ved matriklen i 1662 tilhørte gården i fælles eje med herregården Jullingsholm i Sønder Omme.
24 år senere, i 1688 var ejeren borgmester Jørgen Hansen, Horsens. Der boede da 5 familier på de 4 gårde, der nu var i Omvrå. Heraf var 1 beliggende syd for åen med omkring halvdelen af arealet det er matrikel nr. 3. – nu i Filskov Sogn).
Alle senere udstykninger fra de 3 gårde nord for åen (i Blåhøj), bærer matrikelbetegnelsen Omvrå efterfulgt af parcelnumrene 1,2 el.4 tilføjet et eller to bogstaver. Det gælder alle husene i Gl. Blåhøj (tidl. kaldet Blåhøj by) og 76 ejendomme hvorpå der er, eller har været landbrug.
Om Hallundbæk ejerlav
Hallundbæk findes første gang nævnt i Vejle Amts Stednavnebog 1503, da stavet Hallindbech.
Om Hallundbæk måske er en tidlig udstykning fra Omvrå er ikke bevist – men en mulighed. Der er ej heller fundet beretninger om dens første gård, som der må have været engang.
I 1600 tallet figurerer nogenlunde de samme ”herlighedsejere” til Hallundbæk som førnævnt til Omvrå dvs. de kunne opkræve afgift (fæste) af brugerne.
Ved matrikuleringen i 1662-64 var der 3 gårde i Hallundbæk. Hver af disse bestod af en helgård og en halvgård. Ved den endelige matrikulering fik disse 6 gårde betegnelsen Hallundbæk med numrene 1,2,3,4,5 og 6. Herfra stammer alle nugældende matrikelbetegnelser til de udstykkede landbrug, i alt 54 og til alle grundene i Blåhøj Stationsby.
Den store Udstykningstid – med et kik til nutiden
Det ses, at de gamle etablerede gårde i begyndelsen af 1830erne var begyndt at leje (fæste) hedearealer ud til unge bønderfolk, som gerne ville i gang med at oppløje heden og skabe deres egen gård. Disse fæstebreve blev senere afløst af skøde, hvor de første ses tinglyst i 1842.
Efter den tid blev de fleste udstykninger tilskødet ved overtagelsen.
Op mod 1880erne blev der skabt mange nye gårde, nogle så store, at de videreudstykkede noget jord til mindre ejendomme. De sidste udstykninger til landbrugsdrift skete i 1940erne. Da kunne der i alt i de 2 Blåhøj ejerlav tælles 130 ejendomme med landbrugsdrift.
Som et kuriosum set med nutidsøjne kan nævnes, at stort set alle ejendommene helt op i 1950-erne blev drevet med heste, køer, grise og høns m.v. – og hustruerne var derhjemme og hjalp til i bedriften.
Og nu
Nu, lidt inde i 2000-tallet, er der næppe mere end 20 af ejendommenes ejere som i væsentligt omfang selv dyrker jorden, nogle som deltids. Vel kun 9-10 ejere kan siges at ernære sig fuldt ud ved landbrugsdrift.
Og hustruerne på de gårde, ja, de fleste henter en indkomst udenfor hjemmets adresse.
En ret så voldsom strukturændring på bare 50 år.
Der byggedes en mølle
Et tidligt problem for de mange nye landbrugere i udstykningstiden var, at de havde langt til en mølle når de skulle have formalet deres korn; f. eks. i Sdr. Omme.
I 1872 gik 26 interessenter derfor sammen og byggede i enighed (i det nuv. Gl. Blåhøj), Omvrå Mølle en vindmølle, der kaldtes ”Enighedsmøllen”.
Måske det første kendte eksempel på stort lokalt sammenhold om en vigtig opgave.